Ekspert: Jacob Neestrup ryger

The perfect guide to the casino

Ekspert: Jacob Neestrup ryger

FC Københavns skuffende sæsonafslutning har kastet en skygge over Jacob Neestrups fremtid i klubben. Ifølge Discovery-ekspert Mikkel Bischoff er det slet ikke udelukket, at den danske træner skifter til en større liga til sommer.

Selvom FCK har mistet chancen for at vinde mesterskabet og tabt pokalfinalen, mener Bischoff, at Neestrups præstationer i Europa har vakt interesse hos klubber i udlandet.

“Han har gjort det godt i Europa med FC København. Det vil kæmpe klubber i udlandet kigge på. Det vil de kigge på i Tyskland, og de vil kigge på det rundt omkring i Europa,” siger Bischoff.

Læs også: Sektion 12 raser mod FCK: Drop badedyrene!

“Det, som den her træner præsterede mod så store modstandere som Bayern München på udebane, hvor man spiller uafgjort, mens man slår Manchester United og Galatasaray… det er kæmpe, kæmpe præstationer. Det vil de kigge på, og så vil de sige ‘okay, det kan godt være, at det har kostet lidt i ligaen, at FC København var så gode i Europa.'”

Bischoff peger på Bundesligaen som en oplagt destination for Neestrup, da der allerede er flere danske trænere, der har succes i den tyske liga.

“Det kunne sagtens være Tyskland. Nu ser vi danske trænere gøre det godt i Tyskland. Jess Thorup har gjort det godt. Bo Henriksen har gjort det eminent godt. Bo Svensson gjorde det også rigtigt godt i en periode i Mainz,” siger Bischoff.

“Jeg kunne godt forestille mig, at der kommer bud efter Neestrup fra en eller anden hylde, som er højere end FC København, måske især Tyskland. Og så ville jeg tage det, hvis jeg var ham. Især, når han har gjort det så godt i Europa.”

Neestrup har kontrakt med FCK frem til sommeren 2026. Det er dog uklart, om han vil forlænge sin aftale med klubben.

“Det er ikke sikkert, at FC København i den nærmeste fremtid kommer til at opleve kampe som dem, som de gjorde i den her sæson i Europa. Hvis jeg var Neestrup, så ville jeg tage afsted. Men han bliver ikke fyret,” lyder det afslutningsvist fra Bischoff.

FCK møder FC Nordsjælland på søndag i en kamp om tredjepladsen i Superligaen. En sejr eller uafgjort er nok for ‘Løverne’ til at sikre sig en plads i Europa League.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top