The perfect guide to the casino

Stor keeper-kabale i Brøndby: CV har haft flere i kikkerten

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen fortæller til BrøndbyLyd, at han har kigget på flere målmænd i transfervinduet. En større keeper-kabale kan vente i Brøndby IF.

Brøndby IF råder i øjeblikket over Patrick Pentz, Thomas Mikkelsen og Jonathan Ægidius på målmandsposten, men det kan være noget helt andet til sommer.

Patrick Pentz er kun i Brøndby på en lejeaftale, Thomas Mikkelsen har udløb, og så er der Jonathan Ægidius tilbage.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen siger til BrøndbyLyd, at det er et større puslespil, som han skal forsøge at få til at gå op.

– Det er en kabale, som man skal lægge, og vi havde egentlig gerne set, at vi havde fået taget hul på den. Vi har været i markedet for at lande en første-, anden- eller tredjekeeper, der skulle være den første byggesten i et nyt team.

– Det er vi ikke kommet videre med. Vi har været på forskellige ting, men vi er ikke for alvor kommet til skud. Det må vi arbejde for fra i dag af, siger Carsten V. Jensen.

Fodbolddirektøren bliver spurgt, om det kan være en mulighed at få Patrick Pentz permanent, selvom Brøndby ikke har en frikøbsklausul på den Bayer Leverkusen-eget keeper.

– Det synes jeg, at det er (at købe Pentz, red.). Jeg synes, at han har passet rigtig fint, og jeg har talt med hans agent, at det kunne være en mulighed, siger Carsten V. Jensen til BrøndbyLyd.

Brøndby IF indtager andenpladsen i Superligaen.

Læs også: Brøndby vandt over FCK efter kæmpe forsvarsfejl

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top