Kæmpe lønnedgang: Så lidt tjener Kasper Schmeichel i Anderlecht

The perfect guide to the casino

Kæmpe lønnedgang: Så lidt tjener Kasper Schmeichel i Anderlecht

Den danske landsholdsstjerne er gået markant ned i løn.

Kasper Schmeichel blev for nylig præsenteret for ny spiller i den belgiske storklub Anderlecht, men det er bestemt ikke lønnen, der har trukket i den tidligere Premier League-målmand.

Ifølge det belgiske medie, Het Nieuwsblad, så har Kasper Schmeichel nemlig accepteret en massiv lønnedgang i Anderlecht, hvor han angiveligt må tage til takke med en grundløn på 250.000 euro om året – svarende til cirka 1,9 millioner kroner, og det er altså inklusiv sign-on fee.

Kasper Schmeichel kan dermed også se frem til at få en lidt anden lønseddel, end den han fik i franske OGC Nice, hvor han ifølge L’Equipé inkasserede hele 22,5 millioner kroner om året.

Kasper Schmeichel tjener dermed også langt mindre end mange af de andre store profiler, som Anderlecht har hentet denne sommer, da Thorgan Hazard for eksempel tjener 1,8 millioner euro om året – svarende til knap 13,5 millioner kroner.

Det oplyses endvidere, at det var Schmeichel selv, der tog kontakt til Anderlecht og ikke den anden vej rundt, og med den aftale, som den belgiske storklub har lavet med danskeren, så forstår man godt, at Jesper Fredberg var en lykkelig mand, da man kunne præsentere landsholdsstjernen.

– Selv om vi faktisk er tilfredse med vores trup, var det en utrolig mulighed at kunne bringe en keeper med så stort erfaring og kendskab ind. Kontrakten med Kasper Schmeichel passer med vores ambition om at have hård konkurrence på alle positioner. Kasper kan få en utrolig stor værdi for denne klub med sin erfaring – både på og uden for banen, lød det fra Jesper Fredberg i forbindelse med Schmeichels skifte.

36-årige Kasper Schmeichel har sat sin signatur på en et-årig aftale med Anderlecht. Der er dog option på yderligere et år i kontrakten, og ender den med at blive udnyttet, så vil han angiveligt også få en højere løn den efterfølgende sæson.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top