Onsdagens rygtebørs

The perfect guide to the casino

Onsdagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: FC København kan lave vanvidssalg: Stenrig storklub vil betale 100 mio. kroner for Mohamed Daramy

Her har du onsdagens rygtebørs.

Ifølge spanske Don Balon er agenten Mino Raiola klar til at tilbyde Zlatan Ibrahimovic til Real Madrid. Den 38-årige svenskers kontrakt med AC Milan løber snart ud, og han er ikke blevet tilbudt at forlænge.

FC Barcelona vil af med både brasilianske Philippe Coutinho og franske Jean-Clair Todibo inden udgangen af måneden. De forsvarende spanske mestre skal bruge pengene til at finansiere dyre indkøb. Spanske SPORT har mere om den sag. (Du kan se Philippe Coutinho score et supermål på videoen øverst på siden. Han scorer for Bayern München, som han i denne sæson har været udlejet til):

Læs også: FC København-emne skifter til italiensk klub for 13 millioner kroner

Både Chelsea og Tottenham er ifølge Manchester Evening News interesseret i at overtage målmanden Dean Henderson, som i denne sæson er udlejet til Sheffield United. Han vil kun skrive under på en forlængelse med Manchester United, som er den klub, der ejer ham.

Alexis Sanchez kommer tilbage til Manchester United, når hans lejeophold med Inter slutter 30. juni. Klubben ønsker ikke at forlænge aftalen, fordi begge klubber stadig er med i Europa League, som først skal afvikles i august, skriver den italienske udgave af Sky Sports. Det er stadig meget uklart, hvad der skal ske på længere sigt med den 31-årige chilenske fløjspiller, da han ikke umiddelbart indgår i nogle af de to klubbers frmtidsplaner.

Læs også: FC Midtjylland gør det igen: Sætter ild til Twitter med provokerende opslag

Den belgiske back, Thomas Meunier, skifter ifølge Bild til Borussia Dortmund fra Paris Saint-Germain, når hans kontrakt udløber sidst på måneden.

Franske Morgan Schneiderlin, forlader Everton til fordel for Nice i hjemlandet. Det skriver de blå fra Liverpool på deres hjemmeside. Den 30-årige midtbanespiller kom til klubben i 2017 fra Manchester United, hvor han havde en mindre heldig tid. Inden da spillede han i syv år for Southampton.

Inter er ifølge italienske Calciomercato tæt på en aftale med Sandro Tonali fra bundholdet i Serie A, Brescia. Den 20-årige midtbanespiller regnes for et af Italiens største talenter, og han har allerede spillet tre landskampe.

Læs også: Ekspert med kryptisk melding: Jores Okore laver Superliga-skifte

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top