The perfect guide to the casino

Fortid på Vestegnen: Brøndby sælger midtbane-flop

Joe Bell har efter alt at dømme spillet sin sidste kamp for Brøndby IF.

Brøndby IF hentede tilbage i februar 2022 Joe Bell i norske Viking for 8,2 millioner kroner, men den newzealandske midtbanespiller har altså haft mere end svært ved at slå sit navn fast på Vestegnen.

I indeværende sæson er det således kun blevet til sølle 10 minutter på grønsværnen for Joe Bell, og nu er han altså på vej videre i karrieren.

Det oplyser B.T, der skriver, at Brøndby er nået til enighed med Viking om en aftale, som sender Joe Bell tilbage til den norske klub.

Ifølge avisen, så betaler Viking tre rater á 300.000 euro for at købe Joe Bell fri – svarende til cirka 6,75 millioner kroner, og Brøndby står dermed til et mindre milliontab.

24-årige Joe Bell er heller ikke en del af Brøndbys kamptrup til aftenens kamp mod Vejle, og det forventes, at han allerede i aften kan tage flyet til Stavanger for at gennemføre skiftet.

Joe Belle nåede at spille 39 kampe i Brøndby-trøjen med et enkelt oplæg til følge.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top