The perfect guide to the casino

Chelsea klar med stort bud: Vil købe Juventus-stjerne for 450 millioner kroner

Chelsea er på udkig efter endnu en angriber denne sommer.

Chelsea har allerede hentet flere offensive forstærkninger til klubben denne sommer, hvor man har købt Christopher Nkunku i RB Leipzig og Nicolas Jackson i Villareal, men London-klubben, der havde en skuffende sidste sæson, er tilsyneladende ikke færdige med at forstærke offensiven.

Således skriver Corriere dello Sport, at Chelseas nye manager, Mauricio Pochettino, har set sig varm på Juventus-angriberen Dusan Vlahovic, og ifølge det italienske medie, så er The Blues villige til at betale 60 millioner euro for serberen – svarende til cirka 450 millioner kroner.

Corriere dello Sport skriver endvidere, at Juventus forlanger mindst 70 millioner euro for Vlahovic – svarende til 522 millioner kroner, så der er altså fortsat nogle forhandlinger, der skal gå op i en højere enhed, hvis en handel skal blive en realitet.

Juventus betalte selv 600 millioner kroner for Dusan Vlahovic, da de købte ham fri af hans kontrakt i Fiorentina for halvandet år siden.

Siden da er det blevet til 63 kampe for Vlahovic for den gamle dame, hvori han har noteret sig for 23 scoringer.

OVERSIGT

Scroll to Top