The perfect guide to the casino

Forlod Brøndby på en fri transfer i 2018: Nu er han på vej til Premier League-klub

Mads Juel Andersen er tæt på et vaskeægte drømmeskifte.

Tilbage i 2018 blev Mads Juel Andersen vejet og fundet for let i Brøndby IF med kun en enkelt kamp for klubbens førstehold på CV’et.

Forsvarsspilleren skiftede derfor til AC Horsens på en fri transfer i jagten på fast spilletid, og blot et år senere gik turen altså til Barnsley FC, efter en flot sæson i den jyske klub.

Her har Mads Juel Andersen siden hen formået at slå sit navn fast som en stor profil for den engelske klub, som han i dag er anfører for, og nu kan han være på vej til lidt af et drømmeskifte.

Den seneste tid er han således blevet sat i forbindelse med et skifte til den belgiske storklub, Standard Liege, men nu har Premier League-oprykkerne fra Luton angiveligt meldt sig banen, og ifølge avisen Le Soir, så mangler der altså ikke mange detaljer, før skiftet er på plads.

Den 25-årige forsvarsspiller tager dermed efter alt at dømme springet fra League One til Premier League, hvor han kan se frem til at stå ansigt til ansigt med superstjerner som Erling Haaland og Harry Kane.

Mads Juel Andersen blev i sidste sæson hædret med en plads på Årets Hold i League One, og så har han også adskillige Championship-kampe på CV’et for Barnsley.

OVERSIGT

Scroll to Top