The perfect guide to the casino

PSG smadrer Barcelonas CL-drømme

Det lignede en overkommelig opgave, da FC Barcelona bragte sig foran 1-0 i aftenens kamp (sammenlagt 4-2), men hvad der startede ud i en lykkerus endte som et grimt mareridt.

Først trak Ronald Araujo et dumt rødt kort, og så kan 60 minutter føles som lang tid, når man står over for Kylian Mbappé og co.

Og det blev 60 lange minutter for FC Barcelona.

Først gjorde den meget upopulære Ousmane Dembélé det til 1-1 efterfulgt af en catalansk pibekoncert, og hernæst sørgede Vitinha for en sammenlagt stilling på 4-4, da han nettede til 1-2.

Barcelona var på hælene, men fandt enkelte gange vej til nogle store chancer som blev misbrugt. Det var et tydeligt frustreret FC Barcelona-hold, hvor først Xavi og dernæst deres målmandstræner fik rødt kort.

Det smittede af på banen, hvor verdensstjernen Kylian Mbappé var ved at gøre klar til showtime. Joao Cancelo begik et klodset straffespark på Ousmane Dembélé, som Mbappé sikkert eksekverede til 1-3.

Med en mand i undertal forsøgte FC Barcelona sig fremad i banen, og det gav plads i egen ende, hvor Kylian Mbappé hamrede det sidste søm i kisten til 1-4 efter 89 minutter og slukkede dermed spaniernes semifinale-drømme med et samlet resultat på 4-6 i fransk favør.

OVERSIGT

Scroll to Top