The perfect guide to the casino

FCK er toppressede: Kan ikke tåle nederlag i dag

Klokken 18:00 bliver i dag fløjtet op for et brag af et opgør. FC Midtjylland tager nemlig imod FC København på MCH Arena. En skæbnesvanger kamp, der kan få voldsom betydning for resten af slutspillets forløb. 

FCM-træneren Thomas Thomasberg udtalte sig for en uge siden: “FCK er selvfølgelig under pres, når de kommer over til os. De kan ikke tåle at tabe, for så bliver afstanden simpelthen for stor.” Med en FCM sejr i dag kan der nemlig trækkes hele 9 point mellem de to klubber, hvilket er meget, når der efter i dag kun er 7 kampe tilbage af slutspillet.

FCK’s Kevin Diks har også kommenteret forud for opgøret. Han er ikke helt enig med Thomasberg, og mener derimod heller ikke FCM kan tåle et nederlag. Han sagde derudover inden opgøret:

“Vi skal spille som i anden halvleg i seneste kamp derovre. Første halvleg var ikke god, men vi skal bare gøre vores job og nyde at spille fodbold.” og “Vi skal have et smil på læben og få de tre point. Vi er nødt til at forstå, hvem vi spiller for, og være der med alt, vi har.”

Følg med hos Footy, når topopgøret sparkes i gang klokken 18:00 i Herning!

OVERSIGT

Scroll to Top