The perfect guide to the casino

Ten Hag er usikker – forudser fyring

Den hollandske Erik Ten Hag er til daglig træner for Manchester United. Han kom til klubben i april 2022 efter at have præsteret ekstremt godt med Ajax. Det har dog været noget af en rutschebanetur for Ten Hag, der især på det seneste har leveret meget svingende resultater.

Den engelske avis The Sun melder at træneren er overbevist om at få sparket til sommer. Så overbevist at flere af spillerne, ifølge avisen, de sidste par uger har bemærket en ændring i hans adfærd.

Dette kommer angiveligt efter, at den nye United-ejer Sir Jim Ratcliffe et par uger tilbage ikke gav Ten Hag den offentlige tillidserklæring man som træner altid håber på.

The Sun beretter desuden om afholdte møder mellem den gamle Chelsea og Brighton-træner Graham Potter og den nye ejer Ratcliffe, hvilket heller ikke hjælper på Ten Hags position i klubben.

United ligger på nuværende tidspunkt nr. 6 i Premier League, hvilket ikke helt opfylder de forventninger, der er hos klubben. Klubben har i mange år har været vant med Champions League-bold, og det er derfor ikke en periode, der vækker begejstring i den røde del af Manchester.

De spiller næste kamp i morgen klokken 18:30 ude mod Bournemouth.

OVERSIGT

Scroll to Top