Hvad sker der for Nicolai Vallys?: Statistik på sæsonen

The perfect guide to the casino

Hvad sker der for Nicolai Vallys?: Statistik på sæsonen

Brøndbys offensive kreatør Nicolai Vallys har siden han skrev under med Brøndby været fast mand i offensiven. Gennem efteråret i denne sæson har han virkelig brillieret og vist sig målfarlig, hvilket også gav ham topscorerpositionen inden nytår. Men hvor blive målene af i det nye år?

Nicolai Vallys har i den nuværende sæson bidraget med 10 mål og 6 assists, hvilket må siges at være godkendt på 24 kampe. Dog er det værd at bide mærke i, at ingen af disse mål er faldet i det nye år, hvor der nu allerede er spillet 7 Superliga-kampe.

Ifølge statistikker fra Opta er det blevet regnet ud, at hans XG (expected goals) per kamp er faldet fra, at være 0,34 i efteråret til at være 0,08 på den anden side af nytår. Dette hænger sammen med. at han i det nye år har haft markant færre skud. Derudover har han ikke haft lige så mange boldberøringer i modstanderens felt i det nye år. Opta viser nemlig at dette kun sker 1,8 gange per kamp kontra 4,8 gange per kamp i efteråret.

Dette er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, og noget man bør overveje i Brøndby. Modstanderne, der nu ser ud til at have større fokus på at lukke den dygtige Vallys, har i foråret lykkes med at holde ham fra at komme på måltavlen.

Vallys topniveau er tårnhøjt, og det er vigtigt for Brøndby, at få ham tilbage på toppen til resten af slutspillet, hvor Brøndby på nuværende tidspunkt ligger 1’er med 51 point efter en pointdeling i sidste runde mod Silkeborg.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top