Hvidovre-sportschef Peter Lassen var alt andet end tilfreds med holdets præstation i slutningen af opgøret mod Viborg FF i Superligaen.
Hvidovre IF havde kurs mod den første sejr i 3F Superligaen.
Vestegnsklubben dummede sig dog gevaldigt til sidst, da Viborg FF scorede til 2-2 dybt inde i overtiden efter en stor fejl.
Den scoring var Hvidovre-sportschef Peter Lassen alt andet end tilfreds med.
– Vi spiller for overlevelse i Superligaen, og så kommer der sådan nogle personlige fejl, som ikke må ske, siger Peter Lassen blandt andet i Viaplay-programmet ‘Outsiderne’.
Hvidovre IF er sidst i Superligaen mod blot otte point efter 19 runder.