The perfect guide to the casino

FCK’s ‘Mini-Messi’ skifter til Portugal: Sådan fik jeg navnet

Ali Almosawe var et stort talent i FC København, og han gik under navnet ‘Mini-Messi’. I et interview med footy.dk fortæller offensivspilleren om kaldenavnet og skiftet til portugisisk fodbold.

‘Mini-Messi’ er noget af et kaldenavn. Ikke desto mindre er Ali Almosawe blevet kaldt det, siden han var et stort talent i FC København.

Nu er Almosawe blevet 22 år, og han er netop skiftet til portugisiske CF Estrela da Amadora i den bedste række.

Footy.dk har interviewet kantspilleren om skiftet til Portugal. Men vi starter med en forklaring på hans kaldenavn.

– Det startede nok mest, da man løb rundt som knægt og spillede i boldburet. Det er meget nemt, når man er venstrebenet og dribler lidt samt sparker og score lidt.

– Så er det nemt at blive kaldt ‘Mini-Messi’, men der er selvfølgelig ingen, der spiller som Messi. Det var noget, som folk startede, da jeg var yngre. Jeg tror, at de kunne se ligheder i spillestilen. Der startede det, og så kørte det derfra, siger Ali Almosawe til footy.dk.

Ali Almosawe var en del af FC København fra januar 2019 til sommeren 2022. I en anden artikel på et senere tidspunkt på footy.dk fortæller Almosawe om tiden i FC København og en vild ungdom med interesse fra hele verden.

God mulighed

Nu er det 2024, og danskeren er rejst på et portugisisk eventyr hos CF Estrela da Amadora, der indtager en øjeblikkelig 16.-plads i den bedste række.

Kantspilleren jubler over muligheden.

– Det er et super godt land at udvikle sig i. Det er et land, der har mange unge talenter, og der er mange unge spillere, der har en god mulighed for at bygge en karriere op.

– Det er det rigtige skridt i min karriere lige nu. Jeg trives fint, og jeg er super glad for det, siger Almosawe og tilføjer.

– De havde set mig til nogle landskampe (med Iraks U23-hold, red.), og så syntes de, at det var en interessant mulighed for begge parter. Jeg vil prøve at skabe noget en god karriere.

Spændende udfordring

I sommeren 2023 tog han fra B.93 til Gouveia på fjerdehøjeste niveau i Portugal, men nu venter der en større udfordring, og det glæder han sig til.

– Der er en masse gode udfordringer i forhold til niveauet. Måden, som der bliver spillet fodbold på, passer godt til den måde, som jeg gerne vil spille.

– Jeg har fået min skoling i Danmark i mine yngre land, og det er et af de bedste steder at få ens skoling. Jeg er rigtig glad for, at jeg er kommet så langt, så jeg kan prøve mit talent af i udlandet og give den en skalle.

Den vævre offensivspiller håber, at han kan få en masse spilletid og spille kontinuerligt uden at blive ramt af skader, som han gjorde i FCK.

Hvor langt fodboldtalentet rækker, må tiden vise.

– Det er enhver fodboldspillers drøm at udfolde ens potentiale. Det arbejder jeg på hver eneste dag, og så må vi se, hvor langt det rækker, siger Ali Almosawe til footy.dk og tilføjer.

– Alt afhænger af ens performance, men jeg vil sige, at jeg har gode muligheder her.

Ali Almosawe har tidligere været en del af Danmarks U15-landsholdssamlinger, men han har valgt at spille for Irak, og her har han tørnet ud for landets U23-hold. Oplevelserne med landsholdet kommer Almosawe ind på i en anden artikel.

Almosawe oplyser, at han har skrevet under på en toårig kontrakt med mulighed for forlængelse.

Foto: CF Estrela da Amadora

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top