The perfect guide to the casino

Vallys roser Brøndby-spiller: Vanvittig god

Brøndby-profilen Nicolai Vallys uddeler rosende ord til japaneren Yuito Suzuki i et interview med Tipsbladet. 

Brøndby IF var søndag i aktion mod amerikanske Real Salt Lake ved Atlantic Cup, og her kom Brøndby-japaneren Yuito Suzuki på tavlen.

Efterfølgende var Brøndby-profilen Nicolai Vallys ude med ros til japaneren, og han mener, at Suzuki har flere store kvaliteter.

– Det er en rigtig spændende spiller, og jeg føler ikke, at jeg har spillet sammen med nogen, som minder om ham. Det ser så let ud for ham. Han har en vanvittig god førsteberøring, helt vilde vendinger og et vanvittig hurtigt antrit.

– Det hele ser nemt ud for ham, og han bevæger sig helt vanvittig godt. Så afslutter han også godt. Så jo, det er spændende – som du nok kan høre, siger Nicolai Vallys til Tipsbladet.

Brøndby IF vandt opgøret med 2-1 over det amerikanske mandskab.

Suzuki kom til Brøndby i august 2023, og han har indtil videre spillet 11 Superliga-kampe med et mål og et oplæg til følge.

Læs også: Vallys hylder ny Brøndby-signing: Han er irriterende god!

OVERSIGT

Scroll to Top