Viaplay-eksperten Brian Laudrup mener, at Rasmus Højlund har fået en anden plads i Manchester Uniteds hierarki, og det giver nu pote.
Rasmus Højlund er brandvarm for tiden.
De gode præstationer har landsholdslegenden og Viaplay-eksperten Brian Laudrup også bidt mærke i.
Laudrup siger til Viaplay, at Højlund er meget mere med i spillet end tidligere.
– Det er klart, at nu søger han jo også bolden noget mere – og han bliver også brugt mere. Når der bliver bygget op nedefra, så søger han ned som opspilsstation, siger Brian Laudrup og fortsætter:
– Han er dygtig til at komme ind i de her mellemrum, og det jeg lægger mærke til, det er, at nu har han ligesom på en eller anden måde fået den plads i hierarkiet, så nu søger de ham også. Nu ser de efter ham.
Manchester United er nummer seks i Premier League.