Løverne fra hovedstaden har oprustet med en Premier League-spiller.
FC København har været hårdt ramt af skader i det bagerste geled i denne sæson, men nu er det altså lykkes løverne fra hovedstaden at polstre defensiven.
De har således hentet den 27-årige midtstopper, Scott McKenna, der til dagligt slår sine folder i Nottingham Forrest, hvor han dog ikke har haft udsigt til regelmæssig spilletid.
Den skotske forsvarsspiller er skiftet på en lejeaftale, der er gældende for resten af sæsonen, og det vækker stor glæde hos FC Københavns sportsdirektør, Peter Christiansen.
– Vi har haft et ønske om at styrke os yderligere på stopperpositionen, hvor vi har været ramt af skader blandt nøglespillere, siger PC til FCK’s hjemmeside og fortsætter:
– Med tilgangen af Scott får vi en erfaren og stærk spiller ind, som kan bidrage med det samme. Han har bevist sig på meget højt niveau, og vi er sikre på, at vi får stor glæde af ham i foråret, lyder det afslutningsvis fra PC.
Scott McKenna står noteret for 33 A-landskampe for Skotland, mens han ligeledes har mere end 100 kampe for Nottingham Forrest på CV’et. I indeværende sæson er det dog kun blevet til fem optrædener i Premier League.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}