Lige ved og næsten: Rødt kort kostede dyrt for FCK

The perfect guide to the casino

Lige ved og næsten: Rødt kort kostede dyrt for FCK

FC København var tæt på et sikre sig et magisk resultat i aftenens kamp mod Galatasaray.

Løverne fra hovedstaden var landet i en sand heksekedel, da de onsdag aften bragede sammen med Galatasaray på Rams Park i Istanbul, og her lagde hjemmeholdet altså også stærkt ud med flere gode chancer i løbet af kampens første 20 minutter.

Galatasarays spillere var dog uskarpe på de chancer, som FCK-spillerne i nogle seancer forærede væk. Heldigvis var Mohamed Elyounoussi særdeles skarp, da han bragte gæsterne foran med 1-0 efter 35 minutters spil.

Oplægget kom fra Lukas Lerager, der flot headede bolden til rette for Elyounoussi, der efter en god førsteberøring kunne sende bolden i nettet.

I anden halvleg gjorde Diogo Goncalves det til 2-0 i det 58′ minut, efter et flot oplæg fra Birger Meling, der var blevet sendt i dybden.

FC København var i store dele af anden halvleg det bedste mandskab på banen, og det lignede også længe, at de ville stjæle tre point.

I det 73′ minut tabte Elias Jelert dog hovedet, da han fik sit andet gule kort, hvorfor han blev sendt tidligt i bad, og det endte altså med at koste dyrt.

FC København blev således presset helt i bund af hjemmeholdet, og på kun to minutter vendte Galatasaray et 2-0 nederlag til 2-2.

Målene blev sat ind af Sacha Boey i det 86′ minut, da han tæskede bolden op i hjørnet fra klods hold, mens indskiftede Tete udlignede til 2-2 i det 88′ minut, da han flugtede bolden ind bag Grabara på et flot langskud.

Der blev ikke scoret yderligere i opgøret, og dermed sluttede kampen altså 2-2.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top