The perfect guide to the casino

Neestrup om ny Cornelius-skade: Det er jo sørgeligt

FCK-træneren var ærgerlig på angriberens vegne, da han nok engang måtte forlade grønsværnen med en skade.

Andreas Cornelius’ hjemvenden til FC København og dansk fodbold har været alt andet end en succes. Det seneste år han den tårnhøje angriber således kæmpet med et hav af skader, og de gange, hvor han er vendt tilbage til grønsværnen, er han blevet ramt af en ny.

Det var også tilfældet lørdag aften, hvor han gjorde comeback i topkampen mod FC Nordsjælland. Her blev Andreas Cornelius skiftet ind efter 62 minutters spil, men bare 20 minutter senere blev han atter ramt af en skade.

Skadens omfang er fortsat ukendt, men Jacob Neestrup lagde efter slutfløjt ikke skjul på, at han var ærgerlig og ked af det på Cornelius’ vegne.

– Jeg er ærgerlig, og jeg er ked af det på hans vegne. Jeg synes, det er god stil, at nogle af tilskuerne anerkendte en mand, der tydeligvis er såret, i stedet for at håne ham. Det er trist, og han er ked af det. Han har jo noget at bidrage med, når han kommer ind, men endnu en gang gik det desværre ikke, og det er jo sørgeligt, lød det fra Neestrup, der i samme ombæring understregede, at der i det daglige er blevet taget en masse hensyn til den skadesplagede angriber.

– I må stole på, at vi gør alt, hvad vi kan i en case, som aldrig er set før i dansk fodbold. Den er kompleks, og jeg kan bare sige, at vi gør alt. Jeg forstår godt de kritiske spørgsmål, men det er ikke, fordi vi bare har kørt den samme vej i et år, fastslog Jacob Neestrup.

30-årige Andreas Cornelius har kun spillet sølle 18 kampe for FC København, siden han skiftede til løverne fra tyrkiske Trabzonspor sidste sommer.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top