The perfect guide to the casino

Bendtner er skuffet over landsholdet: Så uinspirerende

Det er langt fra alle, som er lige imponeret af landsholdet i øjeblikket.

Det danske landshold slap godt fra de seneste to landskampe resultatmæssigt, da det blev til en pligtsejr over San Marino på 4-0 og en kneben 1-0 sejr over Finland på udebane.

Alligevel har der været stor kritik af spillet på banen, og den tidligere landsholdsspiller, Nicklas Bendtner, er den seneste mand i rækken til at uddele kritik af Kasper Hjulmands tropper.

Det gør han i sin egen podcast ‘Stolpe ind’.

– Det er nogle gange, det der skal til, at man får de sejre i stedet for at spille kryds. Men selvfølgelig er der ikke ligeså meget tid at arbejde med, som man har i klubfodbold. Men det er så hårdt at se nogle gange, at vi kan spille så uinspireret, når vi ved, at spillerne har så meget mere at byde på, siger han og fortsætter:.

– Så nogle gange kan jeg godt blive lidt skuffet taktisk, at vi ikke kan formå at skabe mere og prøve mere. At det altid bliver så sikkert. Der kunne jeg godt tænke mig, at der var lidt mere flow i spillet og lidt flere løb fra midtbane og flere overlap. Lidt flere udfordringer, lyder det fra Nicklas Bendtner, der i samme ombæring påpeger, at der er en grund til, at man sidder med store forventninger til det danske landshold.

– Det er fordi, at vi har potentialet til det, og at vi har set det. Hvis vi nu ikke havde set det, så ville forventningerne ikke være så høje, men qua af at vi har set det – og vi ved, hvad de her spillere kan henholdsvis i deres klubber – så vil vi gerne se det på landsholdet, så vi får sprudlende spil, som man gerne vil se.

– Og i stedet bliver du hele tiden sådan lidt skuffet, fordi du føler, at de fleste af spillerne præsterer under hvor dygtige, de egentlig er og, hvad de viser på deres klubber. Det er i hvert fald sådan, jeg har det, fastslår Bendtner.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top