The perfect guide to the casino

Kæk Schmeichel sender stikpille til Dolberg: Altid hadet at træne med ham

Den danske landsholdsmålmand fortæller, at han altid har hadet at træne mod Kasper Dolberg.

Kasper Schmeichel blev tirsdag præsenteret som ny spiller i den belgiske storklub Anderlecht, og her kan han altså se frem til at få flere velkendte ansigter som holdkammerater, og det glæder den aldrende keeper.

– Jeg kender selvfølgelig de danske drenge og Jan Vertonghen. Det er rart at komme til en klub, hvor man ikke skal starte fuldstændig fra nul og i stedet løber ind i mennesker, som har været en del af ens liv før, siger Schmeichel til klubbens hjemmeside, mens han samtidig fortæller, at han altid har hadet at træne med Kasper Dolberg.

– Kasper Dolberg er én af de spillere, jeg altid har hadet at træne imod, fordi han har hele pakken, det har han virkelig.

– Jeg håber, at han er én af de gutter, jeg kan hjælpe, mens jeg er her. For når man er af sted med landsholdet, har man ikke så meget tid sammen.

– Der er også Thomas Delaney, han er en fantastisk fyr. Jeg spillede med Thomas for mange år siden, og jeg kender ham rigtig godt personligt, og ham ser jeg også frem til at bruge mere tid med. Han er en leder og bringer energi på og uden for banen.

– Anders Dreyer kender jeg ikke lige så godt, men han har været med på landsholdet. Jeg ser frem til at lære alle at kende, ikke kun danskerne. Det er jeg virkelig spændt på, lyder det afslutningsvis fra Kasper Schmeichel, der skal i aktion for det danske landshold, når de torsdag tager imod San Marino hjemme i Parken.

36-årige Kasper Schmeichel har sat sin signatur på en et-årig aftale med Anderlecht. Der er dog option på yderligere et år inkluderet i aftalen.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top