Kæmpe drama: FCK er videre i Champions League-kvalifikationen efter vanvids-kamp mod Sparta Prag

The perfect guide to the casino

Kæmpe drama: FCK er videre i Champions League-kvalifikationen efter vanvids-kamp mod Sparta Prag

Der var drama for alle pengene, da FC København her til aften gæstede epet ARENA i Prag.

FC København krydsede tirsdag aften klinger med Sparta Prag i Champions League-kvalifikationen, og det skulle vise sig at blive en særdeles dramatisk affære.

Løverne fra hovedstaden fik en drømmestart på opgøret, da Jordan Larsson bragte gæsterne i front efter bare et minuts spil.

Den stilling holdte helt ind til det 80′ minut, hvor Veljko Birmancevic udlignede til 1-1 for hjemmeholdet efter en flot solo-aktion.

Der blev ikke scoret yderligere i opgøret, og dermed skulle kampen ud i forlænget spilletid, og her blev der for alvor åbnet op for målfesten. Først bragte hjemmeholdet sig foran med 2-1 efter en flot frisparksperle, men kort efter udlignede indskiftede Viktor Claesson til 2-2.

Efter 107 minutters spil bragte hjemmeholdet sig endnu engang i front, da Victor Olatunji fandt vej til netmaskerne, men Viktor Claesson blev endnu engang FC Københavns redningsmand, da han udlignede til 3-3 i det 112′ minut.

Hverken Sparta Prag eller FC København kom yderligere på måltavlen i den forlængede spilletid, og dermed skulle kampen altså afgøres i en straffesparkskonkurrence, og her var det altså FC København, som var skarpest fra 11-meter-pletten.

Dermed er Jacob Neestrups mandskab altså også videre til finalen i Champions League-kvalifikationen efter en hæsblæsende kamp.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top