The perfect guide to the casino

Endnu en spiller er på vej: CV løftet sløret for endnu en transfer

Carsten V. Jensen er ikke færdig med at forstærke Brøndby-truppen, selvom han efter alt at dømme snart kan præsentere to nye navne på Vestegnen.

Brøndby har den seneste tid været en af de mest omtalte klubber i transferregi i 3F Superligaen, og de seneste meldinger går på, at det blot er et spørgsmål om tid, før de blå-gule fra Vestegnen kan præsentere den polske offensivspiller, Mateusz Kowalczyk samt den svenske målmand, Leopold Wahlstedt.

Det sætter dog ikke en stopper for Brøndbys jagt på forstærkninger i sommerens transfervindue.

Det afslørede klubbens fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, forud for aftenens kamp mod OB.

Her slog Carsten V. Jensen således fast, at der i øjeblikket bliver ledt med lys og lygte efter en ny 6’er, der skal være med til at forstærke midtbanen.

– Vi er en gruppe, der arbejder – og har gjort det længe – på at løse de ting, der er, og det her (at hente en 6’er, red.) er et af de vigtigste områder overhovedet i det her vindue for os, siger CV.

Dermed kan Brøndbys fans altså foruden en ny målmand og offensivspiller godt sætte næsen op efter endnu en forstærkning til midtbanen i løbet af kommende tid.

OVERSIGT

Scroll to Top