FCK-boss jubler over Elyounoussi: Vi får en klassespiller

The perfect guide to the casino

FCK-boss jubler over Elyounoussi: Vi får en klassespiller

Jacob Neestrup glæder sig over tilgangen af den norske offensivspiller.

FC København kunne torsdag aften præsenterer tilgangen af Mohamed Elyounoussi, der skifter til løverne fra hovedstaden på en fri transfer, efter hans aftale med Premier League-nedrykkerne fra Southampton udløb denne sommer.

Tilgangen af den norske teknikker vækker også stor glæde hos FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup.

– I ‘Moi’ får vi en klassespiller med en enorm erfaring. Han har vundet titler i forskellige klubber, og han kommer sulten til København.

– Vi har været grundige i vores research, og alle referencer har udelukkende været positive. Vores samtaler med Moi har blot bekræftet os i, at vi ikke bare får en dygtig fodboldspiller, men også en meget stærk karakter.

– Moi har en høj arbejdsmoral og stor løbekraft, og han kan bidrage rigtig godt i vores første pres.

– Yderligere er han relationelt stærk, både centralt og på begge sider, og vi føler os helt sikre på, at han vil løfte vores niveau og samtidig skærpe konkurrencen på alle de offensive positioner i vores offensive struktur, siger Jacob Neestrup til FCK’s hjemmeside.

28-årige Mohamed Elyounoussi, der har 79 Premier League-kampe på CV’et, har sat sin signatur på en aftale med FC København frem til sommeren 2027.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top