FCK-boss efter salg af flere profiler: De vil blive erstattet

The perfect guide to the casino

FCK-boss efter salg af flere profiler: De vil blive erstattet

Jacob Neestrup lægger ikke skjul på, at FC København langt fra er færdige med at gøre væsen af sig i sommerens transfervindue.

De forsvarende mestre fra FC København har sagt farvel til flere stor profiler i løbet af sommerens transfervindue, hvor både Mohamed Daramy og Hákon Haraldsson har forladt den danske hovedstad, mens Viktor Claesson har pådraget sig en længerevarende skade.

Det har efterladt en lidt tyndere offensiv i FC København sammenlignet med sidste sæson, men det ryster altså ikke klubbens cheftræner, Jacob Neestrup, der er overbevist om, at de nok skal blive erstattet inden transfervinduet smækker i.

– Nej, det vil jeg ikke stå at sige. Vi spillede også mange kampe uden dem (Daramy, Haraldsson og Claesson, red.) sidste år. Men det er klart, at vi godt ved, at der er profiler, der har sagt farvel til FC København. Og de vil blive erstattet, siger Jacob Neestrup til Tipsbladet.

– Som det ser ud lige nu, så er der jo seks uger tilbage af vinduet. Jeg ved godt, at vi har solgt nogle spillere. Og de vil blive erstattet på et tidspunkt. Men den trup, vi har nu, skal kunne levere en god start på sæsonen, lyder det fra FC Københavns cheftræner, der dog ikke vil komme nærmere ind på, hvilke forstærkninger, som de er på udkig efter.

– Det er for simpelt at gå ud og sige, at vi skal have en spiller, der er identisk med Hákon, og en spiller, der er identisk med Daramy. De kan blive erstattet én-til-én, men de kan også blive erstattet af andre typer, men med samme kvalitet, siger Jacob Neestrup.

FC København tager hul på den nye sæson i 3F Superligaen, når de lørdag eftermiddag krydser klinger med Lyngby på udebane.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top