Officielt: Karim Benzema forlader Real Madrid

The perfect guide to the casino

Officielt: Karim Benzema forlader Real Madrid

Karim Benzema er snart fortid i den spanske hovedstad.

35-årige Karim Benzema har de seneste mange år været en af de største profiler i Real Madrid, og især efter Cristiano Ronaldos exit har den franske superstjerne leveret på et tårnhøjt niveau, hvilket også resulterede i et Ballon d’Or-trofæ sidste år.

Nu lakker franskmandens tiden hos Los Blancos dog mod enden, for efter flere dage med massive rygter, som sender Benzema til saudiarabisk fodbold, så er hans tid i den madrilenske storklub nemlig snart fortid.

Søndag har Real Madrid således meddelt, at Karim Benzema forlader klubben, når hans kontrakt udløber ved udgangen af måneden.

Den spanske storklub holder en afsked for Karim Benzema den 6. juni, hvor præsident Florentino Pérez også vil være til stede.

Benzema, der skiftede til Real Madrid fra Lyon helt tilbage i 2009, nåede at notere sig for 647 kampe i den hvide trøje med 353 mål til følge, hvilket gør ham til den næstmest scorende spiller i klubbens historie.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top