Bænket Real Madrid-profil har ny klub på plads: Skifter til Paris Saint-Germain

The perfect guide to the casino

Bænket Real Madrid-profil har ny klub på plads: Skifter til Paris Saint-Germain

Marco Asensio har angiveligt allerede sin fodboldfremtid på plads.

Lørdag meddelte Real Madrid, at 27-årige Marco Asensio forlader Los Blancos, når hans kontrakt udløber ved udgangen af denne måned, men den spanske offensivspiller har tilsyneladende ikke skulle lede længe efter en ny arbejdsgiver.

Ifølge den anerkendte transferjournalist, Fabrizio Romano, så skifter Marco Asensio nemlig til Paris Saint-Germain på en aftale frem til sommeren 2027.

Romano oplyser i samme ombæring, at der i øjeblikket kun er tale om en mundtlig aftale mellem de to parter, men at de sidste detaljer forventes at falde på plads i løbet af den kommende uge.

Marco Asensio skiftede til Real Madrid fra Espanyol tilbage i sommeren 2016, hvor han på daværende tidspunkt var et af Europas største fodboldtalenter.

Den teknisk dygtige offensivspiller formåede dog aldrig at forløse sit potentiale til fulde, men Asensio kan dog alligevel se tilbage på 285 kampe i Real Madrid-trøjen med 61 mål og 32 oplæg til følge, mens det ligeledes er blevet til tre Champions League-titler og tre spanske mesterskaber.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top