The perfect guide to the casino

Hjulmand afslører: Var tæt på at udtage Vallys – Har fulgt ham i halvandet år

Kasper Hjulmand afslører, at Nicolai Vallys var blandt boblerne til det danske landshold.

Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, løftede tirsdag aften sløret for de 23 spillere, der er blevet udtaget til de kommende EM-kvalifikationskampe, og her var der flere store overraskelser med i spillertruppen.

Blandt andet Elias Jelert fra FC København, men der var altså ikke blevet plads til Nicolai Vallys, der ellers har gang i en forrygende sæson for Brøndby IF.

Kasper Hjulmand afslører dog, at Brøndby-stjerne var tæt på at komme igennem nåleøjet, og at han faktisk har fulgt ham i halvandet år.

– Jeg så ham allerede for halvandet år siden, hvor jeg var i Silkeborg og se en kamp, hvor jeg tænkte, at han var super interessant. Han er en dygtig spiller, fortæller Hjulmand, der også er klar i spyttet, da han bliver spurgt ind til, hvorvidt Vallys har været en seriøs overvejelse i landsholdsregi.

– Ja, det har han, lyder det fra Hjulmand, der også afslører, at han har været i kontakt med Vallys-lejren.

– Ja, jeg har snakket med Nicolai, med hans trænere og været i kontakt med ham, lyder det afslutningsvis fra Kasper Hjulmand, der altså ikke fandt plads til Brøndby-stjernen i denne omgang.

Du kan få det fulde overblik over, hvem der er blevet udtaget til landsholdstruppen herunder:

Kasper Schmeichel, Nice
Frederik Rønnow, Union Berlin
Mads Hermansen Brøndby

Joakim Mæhle, Atalanta
Victor Kristiansen, Leicester
Victor Nelsson, Galatasaray
Andreas Christensen, Barcelona
Simon Kjær, AC Milan
Joachim Andersen, Crystal Palace
Elias Jelert, FC København
Alexander Bah, Benfica

Mohamed Daramy, FC København
Mikkel Damsgaard, Brentford
Mathias Jensen, Brentford
Philip Billing, Bournemouth
Christian Nørgaard, Brentford
Pierre-Emile Højbjerg, Tottenham
Morten Hjulmand, Lecce
Martin Braithwaite, Espanyol
Anders Dreyer, Anderlecht

Marcus Ingvartsen, Mainz
Jonas Wind, Wolfsburg
Rasmus Højlund, Atalanta

OVERSIGT

Scroll to Top