The perfect guide to the casino

FCN-stjerne håber på Premier League og Brentford: Frank skal være klar til at bruge mig

Mads Bidstrup lægger ikke skjul på, at han håber på, at vende tilbage til Brent og Premier League efter sommer.

FC Nordsjælland indtager i skrivende stund førstepladsen i 3F Superligaen, og det talentfulde mandskab har haft flere profiler, som har imponeret stort i løbet af sæsonen.

En af de helt store oplevelser har været Mads Bidstrup, der i øjeblikket er udlejet til FC Nordsjælland fra Brentford, og han har utvivlsomt været en af de største midtbaneprofiler i Danmarks bedste fodboldrække.

Hovedpersonen selv håber da også på, at han efter sommerferien kan se frem til at spille Premier League.

– Hvis Thomas er klar til at bruge mig, og han synes, at jeg er god nok, så er jeg selvfølgelig klar til at tage kampen op.

– Det vil være det fedeste at komme over og spille Premier League, men det er klart, at der skal være en plan, som både er god for mig og for Brentford, siger midtbanespilleren til bold.dk, mens han samtidig fortæller, at han løbende har været i kontakt med den danske Premier League-træner.

– Vi snakkede sammen i transfervinduet, hvor han fortalte, at de er tilfredse med, hvad jeg har præsteret i det halve år, der er gået. Han sagde, at vi må se til sommer, hvordan det så står til.

– De har nogle gode midtbanespillere, så der er jo hård konkurrence, lyder det fra 22-årige Mads Bidstrup.

OVERSIGT

Scroll to Top