The perfect guide to the casino

Harsk kritik af José Mourinho: Han har aldrig været en god træner

José Mourinho er uden tvivl en manager, der formår at dele vandene. Med sin karismatiske trænerstil og sit store temperament, er han dog en af de mest succesfulde managers i nyere tid, hvilket tre Champions League-titler, tre Premier League-mesterskaber, tre LaLiga-titler og to italienske mesterskaber vidner om.

Dog har den portugisiske manager ikke den store stjerne i Antonio Cassanos bog, der nu har valgt at tilsvine José Mourinho offentligt efter holdets exit fra den italienske pokalturnering:

Læs også: Nu skal der ryddes op: Jürgen Klopp kan ofre ti spillere i Liverpool

– Mourinho har aldrig været en god træner. Han vidste bare, hvordan man talte med medierne, og han var en god kommunikator. Men det er katastrofe efter katastrofe i Roma. Han har brugt ufattelig mange penge på Nemanja Matic og Rui Patricio, for de var hans beslutning, siger Antonio Cassano i Christian Vieris podcast BoboTV og fortsætter:

– Forleden (mod Cremonese, red.) fik Romas indsats mig til at ville brække mig. Mourinho ved ikke, hvordan man stiller et hold op. Selv om du spiller med dit B-hold, så skal du slå Cremonese, siger Antonio Cassano, der selv spillede i AS Roma fra 2001 til 2006.

Læs også: Tidligere City-anfører tager klubben i forsvar: Pas på med at pege fingre

José Mourinho har foruden AS Roma blandt andet også stået i spidsen for FC Porto, Chelsea, Inter, Real Madrid, Manchester United og Tottenham.

OVERSIGT

Scroll to Top