The perfect guide to the casino

Superliga-spiller stopper karrieren med øjeblikkelig virkning

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Ståle Solbakken afslører hemmelig aftale med Pieros Sotiriou


Søren Frederiksen fra Sønderjyske stopper sin karriere på grund af problemer med højre knæ.

– Jeg har i en længere periode haft store problemer med mit højre knæ, og det har tre operationer desværre ikke kunnet redde. Nu er det derhenne, hvor det ikke kun generer mig i kamp og træning, men også når jeg bare er derhjemme og skal sove. Jeg elsker fodbold, men det er ikke det værd, når jeg ikke kan falde i søvn på grund af smerter i knæet, og på den måde er det nemt at tage beslutningen om at stoppe – selv om det selvfølgelig er svært at sige farvel til fodbolden, siger Søren Frederiksen til Sønderjyskes hjemmeside.

Den 30-årige midtbanespiller kom oprindeligt fra SUB Sønderborg. Han har spillet for Sønderjyske i tre omgange, men han har også spillet for FCK, AaB, Vejle, Viborg og islandske KR Reykjavik.

Læs også: Kæmpe klub bød 64 mio. kroner på Patrick Olsen

Søren Frederiksen skal fremover være analytiker og scout for klubben.

– Søren Frederiksen er et produkt af vores egen talentudvikling, og vi har haft glæde af ham som spiller af tre omgange, så det gør ondt, når vi nu må indse, at han ikke længere kan bidrage på banen. Det kan han til gengæld uden for kridtstregerne, for der sidder et rigtig godt hoved på ham, og han har de dyder, som passer godt ind hos os, og derfor glæder vi os over, at vi fremover kan gøre nytte af hans store fodboldfaglighed, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

Læs også: Kig væk, Barca-fans: Dette udtalte Martin Braithwaite i 2014

Selv glæder Søren Frederiksen sig også til det nye job.

– Det betyder meget for mig, at jeg kan fortsætte med at være en del af det. Jeg får stadig lov til at være en del af holdet i hverdagene og til kampene. Jeg elsker at være her, og jeg elsker jargonen, og jeg er glad for, at jeg kan fortsætte med at være i klubben, som jeg kender ud og ind. Hvis jeg kan lure nogle ting af og give nogle fif, der er med til at skabe gode resultater, føler jeg stadig, at jeg er en del af holdet, siger Søren Frederiksen, der ikke må forveksles med angriberen af samme navn, der bankede mål ind for AaB og Viborg i halvefmserne og nullerne.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top