The perfect guide to the casino

Flere Roskilde-spillere afhørt i matchfixing-sag: – Jeg nægter at tro på det!

Foto: Ritzau Scanpix


Sagen om mulig matchfixing i FC Roskilde nærmer sig sin afslutning. Tidligere FC Roskilde-spiller nægter at tro på, at der skulle være noget om snakken.

Mindst ni spillere fra FC Roskilde er blevet afhørt i forbindelse med mistanken om matchfixing i en af klubbens kampe.

– Jeg blev i slutningen af oktober afhørt af politiet over telefonen. Som jeg forstår det, skulle alle fra holdet afhøres. Politimanden spurgte mig, hvad truppens tanker var om sagen. Jeg vil blive meget overrasket, hvis nogle af de spillere, jeg har været på hold med, er involveret. Det nægter jeg lidt at tro på, og jeg håber det i hvert fald heller ikke, siger Nicolai Vallys, der i dag spiller for Silkeborg, til B.T.

Sagen drejer sig om en kamp fra sidste sæson, hvor spillere fra FC Roskilde skulle have spillet på et bestemt antal mål. Da de ikke selv kunne score dem, lod de bevidst modstanderne score i stedet.

Kampen vakte mistanke, fordi ukendte mænd i fem kiosker i det sydlige Tyskland havde spillet tusindvis af euro – og vundet over en kvart million kroner – på en kamp i den næstbedste danske række hos det tyske spillefirma, Tipico.

Flere spillere fortæller, at de er blevet afhørt af politiet – langt de fleste over telefonen. Flere spillere har også fået undersøgt deres bankkonti.

– Jeg kan sige, at vi måske er tættere på slutningen end opstarten. Jeg ønsker ikke at udtale mig angående et præcist tidspunkt for, hvornår vi forventer sagen afsluttet. Men der kommer på et eller andet tidspunkt noget ud, og så kan I blive lidt klogere, siger politikommissær Martin Eriksen fra Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

Scroll to Top