Counter Strike-stjerne kunne være blevet professionel fodboldspiller i Brøndby IF

Lukas ’Gla1ve’ Rossander havde gang i en lovende karriere i Brøndby IF, inden en skade i begge knæ satte en stopper for det.

Lukas ’Gla1ve’ Rossander er en af landets bedste Counter Strike-spillere, men det har ikke altid ligget i kortene, at han skulle blive e-sports-stjerne.

Han spillede nemlig fodbold på et højt niveau i Brøndby IF med blandt andre Andreas Christensen fra Chelsea og Pierre Emile Højbjerg fra Southampton.

– Hvis ikke jeg havde haft de skader på begge knæ, så har jeg en lille idé om, at jeg kunne være kommet gennem nåleøjet og være blevet en god fodboldspiller, siger Lukas ”gla1ve” Rossander til TV2.

Læs også: SÅ lækker er Simon Makienoks nye kæreste

Med en lovende fodboldkarriere og en forkærlighed for gaming, havde det være oplagt at se ham som FIFA-spiller, men så højt er niveauet ikke der, siger han selv.

– Jeg spiller rigtig meget FIFA med mine venner. Det er så på PlayStation og ikke på computer. Hvis jeg skal spille et andet spil end Counter-Strike, så er det FIFA. Jeg vil selv mene, at jeg er rigtig god til FIFA, men hvis du spørger mine venner, så vil de nok ikke sige det, griner han.

Lukas ’Gla1ve’ Rossander er anfører for Astralis, der er én af verdens bedste Counter Strike-hold.

OVERSIGT

Scroll to Top