Mannchester United forbereder sig på at hente en stjerneangriber til klubben, men Bayern München og Chelsea kan stikke en kæp i hjulet for de planer, skriver Daily Mirror.
De røde djævle kommer i bekneb for angribere, når Cristiano Ronaldo formentlig forlader Old Trafford, og Anthony Martial kæmper med skader og ikke ligner en holdbar løsning for manager Erik ten Hag. Derfor arbejder klubben på at kunne hente en topangriber i sommerpausen.
Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar
Læs også: Dom fra fodboldøkonom: Det skal Brøndby bruge pengene på
Ifølge Manchester Evening News arbejder klubbens scouts med en liste af transferemner, og på den liste skulle angiveligt stå Napolis nigerianer Victor Osimhen, der har scoret ni mål i 13 kampe for topholdet i Serie A i dette efterår.
Men Osimhen er en ombejlet herre. Bayern München har endnu ikke fundet den rette afløser for Robert Lewandowski, og Chelsea skulle ligeledes være interesseret i den nigerianske angriber.
Endelig kunne Real Madrid komme på banen set i lyset af, at Karim Benzema med sine 34 år ikke har fremtiden for sig.
Læs også: ‘Lord’ er tilbage: Bliver vært for sit eget tv-program
Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil
Tiden vil vise, hvem United skriver med, men flere interessante navne har været nævnt. Det forlyder, at klubben har vist interesse for Bayern Münchens Maxim Choupo-Moting, ligesom United i sommer var sat i forbindelse med Marko Arnautovis, der i stedet kom til Bologna.