Frank Lampard er fortid i Everton.
Sædet under Frank Lampard har været brandvarmt igennem en længere periode, og efter lørdagens 2-0 nederlag til West Ham er der for alvor blevet spekuleret i hans fremtid i klubben.
Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar
Nu har den tidligere Chelsea-stjerne dog fået sparket. Det meddeler Everton mandag aften på klubbens hjemmeside.
– Alle i Everton ønsker at takke Frank og hans trænerstab for deres arbejde igennem 12 svære måneder.
– Frank og hans stabs dedikation har været eksemplarisk igennem deres tid i klubben, men den seneste periodes resultater samt holdets placering i ligaen betyder, at denne beslutning var nødvendig at tage.
Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil
– Vi ønsker Frank og de øvrige stabsmedlemmer alt det bedste i fremtiden, lyder det på klubbens hjemmeside.
Everton oplyser i samme ombæring, at Joe Edwards, Paul Clement, Ashley Cole og Chris Jones også har forladt deres poster i klubben, mens Alan Kelly forbliver i stillingen som målmandstræner.
Det er endnu uvist, hvem der overtager trænersædet i den kristeramte klub, der i øjeblikket indtager en skuffende 19. plads i Premier League med kun 15 point efter 20 spillerunder.
Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere