Jacob Lauesen svarer nu igen på den seneste kritik fra klubbens egne fans.
FC København er blevet savet midt over af både eksperter og klubbens egne fans i kølvandet på sommerens transfervindue, hvor de fleste er nået frem til den konklusion, at løverne ikke har handlet godt nok ind.
Her går en stor del af kritikken ligeledes på, at FC København ikke har været villige til at bruge de nødvendige penge på at styrke spillertruppen, men det er Jacob Lausen, der er direktør i FC København, dybt uenig i.
– Først og fremmest kan man ikke være i FC København uden at have store forventninger til os selv og hinanden. Vi er altid glade, når folk holder os op på de forventninger. Men det er ikke rigtigt, at der ikke er sket ting. Hvis man kigger på det i dag, bliver transfervinduet et spørgsmål om at bruge mange eller få penge.
– Vi har aldrig brugt flere penge end i sidste sæson, der ender vi nummer syv. I den her sæson synes vi, at vi har handlet smart. Du kan tage Maseko i dag, han var ikke en bedre spiller, bare fordi han kostede fem millioner euro. Så havde vi fået større ros af fansene, hvis vi betalte fem millioner euro. Hvis vi tager Ramaj, Carrizo, Kral og Beijmo, så er de alle sammen hentet på en måde, vi synes er forretningssmart, fortæller FCK-bossen.