The perfect guide to the casino

Bekræftet: Tidligere Brøndby-stjerne stopper karrieren

 Teemu Pukki har snart spillet sin sidste kamp som professionel fodboldspiller. 

Fra 2014 til 2018 var Teemu Pukki en af Superligaens farligste angribere, da han slog sine folder i Brøndby IF.

Her scorede den finske angriber hele 55 mål i 130 Superliga-kampe, og siden han gik turen forbi Championship-klubben Norwich, MLS-klubben Minnesota, mens han de seneste to sæsoner har tørnet ud for HJK i hjemlandet.

Men nu er tiden altså kommet til at lægge støvlerne på hylden.

I et opslag på Instagram skriver Teemu Pukki således, at han indstiller karrieren efter denne sæson.

– Det er blevet tid til at sige farvel til professionel fodbold efter denne sæson. Jeg har fire kampe tilbage i min karriere, og dem vil jeg vinde.

– Fodbolden har givet mig langt mere, end jeg turde drømme om som lille dreng. Takket være fodbolden har jeg fået mulighed for at opleve verden og få en masse fantastiske oplevelser. Jeg tror ikke, at jeg kunne have fået de samme oplevelser på nogen anden måde.

– Det har ikke altid været sjovt, og jeg har heller ikke altid været i stand til at nyde det. Men min kærlighed til fodbolden har altid været der – hele vejen igennem.

– En stor tak til de fantastiske klubber og deres fans. En stor tak skal også lyde til alle de hold, jeg har haft fornøjelsen af at spille for – til trænerne, staben omkring holdene og de fantastiske holdkammerater, som jeg har fået lov til at dele omklædningsrum med.

– En hjertelig tak til min familie og mine nærmeste. I har givet mig al den støtte og de muligheder, der har gjort det muligt for mig at spille fodbold på dette niveau i så mange år, skriver han på Instagram.

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top