Real Madrids rutinerede forsvarsspiller Dani Carvajal er ude i længere tid efter at have pådraget sig en alvorlig knæskade. Under Real Madrids 2-0-sejr mod Villarreal i weekenden blev det hurtigt tydeligt, at Carvajal var i store smerter efter en grim overstrækning af knæet i kampens overtid
Efter kampen bekræftede Carvajal på sin Instagram-profil, at han har revet sit forreste korsbånd over og skal opereres. Det betyder, at den 32-årige højreback står overfor flere måneder væk fra banen.
“Jeg skal opereres og vil være væk i noget tid, men jeg glæder mig til at starte genoptræningen og komme stærkere tilbage,” skrev Carvajal til sine fans.
Læs også: Arne Slot skriver historie med rekordstart i Liverpool
Carvajal, som har været en fast del af Real Madrids defensiv i et årti, vil blive savnet i klubbens bestræbelser i både La Liga og Champions League.