De blå-gule fra Vestegnen har betalt et millionbeløb i bøder i det seneste regnskabsår.
Der er ingen tvivl om, at fankulturen på Vestegnen er noget helt unik, men nogle gange går det altså også lidt over gevind, når de blå-gule spiller.
Og det understreges altså også i det seneste årsregnskab, som Brøndby har præsenteret torsdag.
Her fremgår det nemlig, at Brøndby IF har fået hele 2,2 millioner kroner i diverse bøder på baggrund af deres fans’ opførsel.
Samlet set er klubbens årsregnskab dog ganske positivt, da Brøndby IF kommer ud med sorte tal på bundlinjen.
De blå-gule havde således et resultat før skat på 18,3 millioner kroner i regnskabsåret, der løb fra 1. juli 2025 til 30. juni 2026.