The perfect guide to the casino

David Alaba er tæt på at have fundet sin næste klub.

Den tidligere Real Madrid- og Bayern München-stjerne har nemlig indgået en mundtlig aftale med Udinese. Det melder transferjournalisten Fabrizio Romano onsdag.

Den 34-årige østriger har været uden klub, siden hans kontrakt med Real Madrid udløb tidligere på sommeren. Nu ser karrieren ud til at fortsætte i Serie A.

Ifølge Romano mangler der fortsat nogle formelle skridt, før handlen kan få det berømte “Here we go”, men den mundtlige aftale mellem Alaba og Udinese er allerede på plads.

Udinese har samtidig selv pustet yderligere til rygterne. Kort efter Romanos melding lagde den italienske klub et billede af en hvid stol ud på deres sociale medier – en klar reference til Alabas berømte jubelscene med en stol efter Real Madrids Champions League-comeback mod PSG i 2022.

Alaba kommer med enorm erfaring til Udinese. Han har tidligere repræsenteret både Bayern München og Real Madrid og har vundet Champions League fire gange i løbet af sin karriere.

Da Alaba er transferfri, kan Udinese hente ham uden at betale en transfersum.

Footy skrev for seks dage siden om interesse fra Hamburg, men nu ser Udinese altså ud til at have taget føringen og sikret sig en mundtlig aftale med østrigeren.

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top