Joakim Mæhle sætter ord på den turbulente tid efter Wolfsburgs nedrykning.
Wolfsburg endte højst overraskende med at rykke ned i 2. Bundesligaen i sidste sæson, og her fik danske Joakim Mæhle en særdeles uheldig hovedrolle, da han modtog et rødt kort i den afgørende skæbnekamp mod Paderborn.
Det medførte efterfølgende en massiv udskamning af danskeren, som også modtog dødstrusler i indbakken.
Og i et interview med TV 2 Sport sætter landsholdsbacken nu ord på den svære tid.
– Jeg valgte ikke at læse noget af det, men min bedre halvdel var rigtig hårdt ramt. Det er desværre den verden, vi lever i. Specielt sportsudøvere.
– Selvfølgelig var det hårdt, og det er nogle af de ting, der desværre følger med, fortæller Joakim Mæhle,