Brasilien har gennem årene produceret den ene stjernespiller efter den anden, og den næste i rækken kan sagtens blive den blot 16-årige Endrick fra Palmeiras, skriver Tipsbladet.
Ifølge den normalt velinformerede avis The Times kan den unge brasilianer være på vej til Chelsea.
Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar
Læs også: Dom fra fodboldøkonom: Det skal Brøndby bruge pengene på
Også Paris Saint-Germain, Real Madrid og FC Barcelona har været meldt ude efter angriberen fra Palmeiras, men Chelsea presser angiveligt hårdt på, for at Stamford Bridge skal blive næste stop i Endricks karriere.
Kluben har haft besøg af den 16-åriges familie, som har talt med Chelseas brasilianske stjerne, Thiago Silva.
Læs også: ‘Lord’ er tilbage: Bliver vært for sit eget tv-program
Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil
Endrick kan først komme til Europa, når han er fyldt 18 år i sommeren 2024. Indtil da må han blive i sin brasilianske klub, hvor han som 15-årig ungdomsspiller i foråret blev udråbt til at være et fænomen.
– Man taler om, at han er det nye fænomen her i Brasilien, hvor han for tiden spiller med i en stor U20-turnering, som får masser af tv-tid, fordi der ikke er seniorfodbold i kalenderen, sagde Peter Arnholdt, der følger brasiliansk fodbolds tæt, til Tipsbladet i foråret.
Han fortalte videre, at spilere som Neymar, Gabriel Jesus og Vinicius Jr, har fået deres gennembrud i den turnering.