Meget tyder på, at Jens Martin Gammelby kan have spillet sin sidste kamp i Brøndby-trøjen.
I går kom det frem, at Jens Martin Gammelby angiveligt har fået besked på, at han ikke er en del af fremtidsplanerne på Vestegnen, og at han er velkommen til at forlade klubben denne vinter kvit og frit, hvis det lykkes ham at finde en ny arbejdsgiver.
Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar
Samtidig var forsvarsspilleren også udeladt fra kamptruppen til søndagens træningskamp mod Hvidovre, og nu skriver Aftonbladet, at der skulle være interesse for Gammelby fra Hammarby.
Den svenske avis skriver dog, at Hammarby har flere højrebacks i kikkerten, og at de endnu ikke har besluttet sig for, hvem de skal satse.
Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil
27-årige Jens Martin Gammelby kan dog hentes uden den store risiko, da han som før nævnt har fået lov til at forlade Brøndby kvit og frit, og ifølge Aftonbladet, så skulle den tidligere Silkeborg-profil også selv være meget opsat på at fuldføre et skifte til den svenske klub.
Jens Martin Gammelby skiftede til Brøndby tilbage i 2018, men det er altså aldrig lykkedes for ham at bryde igennem på Vestegnen, og det er således kun blevet til 67 optrædener i de blå-gule farver.
Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere