Brøndby blev onsdag eftermiddag banket med 4-0 af Aarhus Fremad, som dermed sender dem ud af pokalturneringen.
Det var en kæmpe sensation, som onsdag udspillede sig på Riisvangen. 2.divisionsklubben fra Århus bankede nemlig Vestegns-klubben med hele 4-0. Det er dog langt fra første gang, at David slår Goliat i den danske pokalturnering.
Her er nogle af de største overraskelser gennem tiden.
Brøndby – Skagen (1987)
Kampen mellem Danmarks nordligste klub og Brøndby IF står som nok den største overraskelsen gennem tiden. Jyllandsserie holdet fra Skagen slog nemlig Brøndby ud af pokalturneringen, og gæsterne var på daværende tidspunkt den helt store klub i dansk fodbold. Brøndby havde de senere EM-vindere Peter Schmeichel, Kim Vilfort og John “Faxe” Jensen på holdkortet. Den endte 1-1 i ordinær spilletid, 2-2 efter forlænget, inden at amatørerne vandt 7-6 efter straffespark.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
SC Egedal – FC Nordsjælland (2014)
I 2014 var det FC Nordsjællands tur til at blive ekspederet ud af et lavererangerende hold. SC Egedel fra Danmarksserien lykkedes nemlig med et slå Superliga-holdet ud i anden runde af turneringen. Morten Nordstrand havde ellers bragt udeholdet foran med 1-0, men Danmarksserieholdet udlignede med fem minutter igen. Her endte det også en straffesparkskonkurrence, som hjemmeholdet trak sig sejrsrigt ud af.
Nordvest FC – AC Horsens (2008)
Danmarksserieholdet fra Nordvest var den store pokaldræber i 2008/2009. Holdet viste tænder for første gang, da de i ottendedelsfinalen slog Sønderjyske ud, inden at Horsens led samme skæbne i kvartfinalen. Horsens gæstede Holbæk, men de fik meget med fra det besøg. Gilbert Macena kunne blot reducere til 2-1 i overtiden, og hjemmeholdet blev det blot andet hold fra Danmarksserien til at spille sig i semifinalen.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
Viby IF – KB (1955)
Første gang at et hold fra den bedste række blev slået ud af et hold udenfor divisionerne, det var i 1955. Det var i pokalens første leveår, da mestrene fra Kjøbenhavns Boldklub gæstede Aarhus-forstaden Viby. De kom dog ikke derfra med en sejr. Selvom udeholdet stillede med nogle af tidens bedste spillere, så var det Viby, som kunne spille sig videre til kvartfinalen.
Varde IF – Brøndby IF (2010)
Varde IF spillede dengang i 2.division, men det var dog stadig et resultat, som vækkede opsigt i fodbolddanmark. Modsat nogle af de andre pokalsensationer, så var der ikke tale om en tæt kamp på Varde Stadion. Vestjyderne var foran med hele 4-0, inden at Brøndby fik reduceret til 4-2. Varde røg ud i runden efter, da de tabte med 1-0 til AGF.
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER