William Clem lægger ikke skjul på, at han gerne vil forlænge sin aftale med FC København.
22-årige William Clem har kontraktudløb med FC København om kun 10 måneder, men indtil videre har der ikke været nogen dialog om en forlængelse.
Hovedpersonen selv er dog ikke i tvivl om, at han gerne vil blive hos løverne.
Det slog han fast efter torsdagens sejr over FC Nordsjælland.
– Status er, som du siger. Der er ti måneder tilbage af min aftale, og det er der, hvor vi er lige nu, fortalte Clem, der herefter blev spurgt ind til, om der er nogen igangværende dialog.
– Ikke lige nu. Jeg kunne forestille mig, at der har været fokus på andre spillere. Vi må se, hvad der kommer, men det er der ikke lige nu, lød det fra Clem, som samtidig satte en tyk streg under, at han gerne vil blive i FC København.
– Selvfølgelig er jeg det. Alle ved, at det er en klub, som jeg elsker at være i, så selvfølgelig er jeg åben for det, hvis vi bliver enige, lød det fra Clem.