Jacob Neestrup var en glad mand oven på søndagens 1-0 sejr.
FC København sikrede sig søndag aften tre vigtige point, da de slog FC Nordsjælland med 1-0 hjemme i Parken.
Dermed rykker løverne fra hovedstaden forbi ulvene fra heden således de nu indtager førstepladsen i 3F Superligaen.
Efter slutfløjt var Jacob Neestrup heller ikke bleg for at udtrykke sin begestring.
– Vi lykkedes. Vi lykkedes åbenlyst med resultatet, men også med at veksle vores pres højt og lavt. Og så lykkedes vi 100 procent med at holde dem fra chancer og mange farlige situationer.
– Vi er også gode på bolden i de tidlige faser, men vi var for dårlige til at skabe chancer.
– Vi vinder for første gang i 100 år og en madpakke – en stor madpakke. Vi scorer på en dødbold. Jeg synes, det er klasse at vinde 1-0.
– Det var en låst kamp. Mange siger den var kedelig, fair nok, men for mig var det bare godt gennemført på mange parametre – minus vores afslutningsspil i etablerede angreb, udtalte Neestrup til Viaplay.