Den brasilianske forsvarsspiller er snart fortid på Emirates Stadium.
34-årige David Luiz og Arsenal går hver til sit efter to års samarbejde.
Parterne er således ikke nået til enighed om en forlængelse af forsvarsspillerens kontrakt, som udløber til sommer på trods af flere samtaler.
Det bekræfter manager Mikel Arteta:
Læs også: Landsholdsspiller, midtbanekriger og førstekeeper forlader Brøndby
– Vi har besluttet det efter et par samtaler, som David og jeg har haft. Vi har diskuteret situationen i flere forskellige omgange, og den anden dag tog vi så den endelige beslutning om det, siger han og uddyber, om hvem der tog beslutningen:
– Vi har haft nogle meget klare snakke over de sidste måneder. Vi havde en stor beslutning at træffe sidste år, da vi ville forlænge hans kontrakt i en meget svær tid på grund af coronasituationen, lønnedgangen og alt det.
Læs også: Chok: Derfor kan Jung og Brøndby ikke blive enige om en kontraktforlængelse
– Vi formåede at forlænge i et år, og han har givet sit bedste, jeg har prøvet at hjælpe ham så godt, som jeg har kunnet, og det gjorde klubben også. Efter disse samtaler besluttede vi, at det var den bedste måde at gøre det på nu, siger Arteta, der i samme ombæring sender rosende ord i David Luiz’ retning.
– Jeg takker ham og ønsker ham al mulig held og lykke i hans næste kapitel, for jeg er sikker på, at David kommer til at få mange flere som spiller og i fremtiden, hvor han på en eller anden måde vil relatere sig til spillet, slutter Arsenal-manageren.
SE VIDEOEN ØVERST OPPE: Komisk kasse sikrer Arsenal sejren på Stamford Bridge – se højdepunkterne her.
Læs også: Hørte du Gravesens vanvittige melding om Brøndby-jobbet? Ekspert meget uenig
Læs også: Grønt lys til skifte: Stjerne overvejer at blive
Læs også: Solgte profil til Spanien: Endte i stor konflikt med Zorniger
Læs også: Afløser for Uhre? Brøndby lurer på Superliga-stjerne
Læs også: Troels Bech afslører sit bedste salg – Scorede 30 millioner kroner