Paulo Fonseca forlader Lyon og skal være ny træner i portugisiske Sporting, som i weekenden skilte sig af med Rui Borges.
Ifølge RMC Sport fortalte den 53-årige portugiser mandag spillerne i Lyon, at han stopper. Han havde kontrakt i den franske klub til sommeren 2027 og har været træner siden slutningen af januar 2025.
Lyon ligger på tredjepladsen i Ligue 1, og assistenttræner Jorge Maciel overtager midlertidigt. Ifølge Italpress, der henviser til RMC Sport, er tidligere Braga-træner Carlos Vicens den foretrukne kandidat til at overtage på længere sigt.
Sporting er regerende portugisisk mester og med i Champions League.