Robert Silva har spillet for FC København siden august 2023, men der er stadig noget ved Danmark, den 21-årige brasilianer har svært ved at vænne sig til. Det er mørket om vinteren.
I et langt interview med Flashscore fortæller Silva om, hvad der har overrasket ham mest i Danmark. ‘Det hårdeste ved vinteren er mørket,’ siger han.
Ifølge Silva går der omkring tre måneder, hvor holdet ikke ser solen. Det bliver mørkt omkring klokken 15, og om morgenen er det først lyst ved 9-tiden, ofte med overskyet himmel. Det kalder han ‘ret deprimerende’.
Han har også måttet vænne sig til, at danske klubber træner udendørs, selv når der ligger sne på banen. Kulden har sat sine spor på helt konkret vis: Silva fortæller, at en af hans tånegle gentagne gange falder af, vokser ud igen og falder af igen.
Silva har spillet 89 kampe for FCK og scoret 17 mål. Han har desuden skullet lære dansk kultur at kende og have fokus på sit engelsk, så der ikke opstod sprogbarrierer på træningsbanen.