Bo Svensson tager unge Viktor Dadason i forsvar.
Viktor Dadason fik i sidste sæson lidt af et gennembrud i FCK-trøjen som blot 17-årig, hvor han blandt andet scorede mod FC Barcelona i Champions League på Camp Nou.
I denne sæson har den islandske angriber dog kæmpet med spillet, og det er således kun blevet til en enkelt scoring i 14 kampe på tværs af 3F Superligaen og Conference League.
Men nu tager Bo Svensson altså unge Viktor Dadason i forsvar.
– Der skal også være en forståelse af at være 18 år og blive sat i den situation.
– Spille nier for FC København. Det er et stort pres, og Dadason har fået det på sine skuldre i en meget tidlig alder.
– Han er en fyr, der er klog, og som er en total holdspiller. Han tager måske for meget på sine skuldre.
– Hvis han brænder en chance, så føler han, at det er ham, der har svigtet de andre. Men han har ikke svigtet nogen, fordi han har brændt en chance i en fodboldkamp.
– I vores ambitioner for klubben står der, at vi gerne vil vinde titler. Vi vil gerne spille europæisk, og vi vil gerne udvikle vores egne, unge spillere, og derfor er det naturligt, at vi er med til at samle dem op, hvis det går knap så godt, og vi skal udvise en tro på deres evner, lyder det fra FCK-træneren.