Maher Carrizo sætter nu ord på, hvorfor han missede træningen forud for Superliga-braget mod FC Midtjylland.
Tilbage i oktober blev Maher Carrizo vraget til Superliga-braget mod FC Midtjylland, da den argentinske offensivspiller kom for sent til træning.
Det fortalte Bo Svensson efter kampen, som FC København tabte 1-2.
– Han kom for sent til lørdagens træning, og så er konsekvenserne, som de er.
– Han har taget det med forståelse, for han ved godt, at sådan er reglerne, og de håndhæves, udtalte FCK-træneren.
Og nu forklarer Maher Carrizo selv, hvad der var årsag til, at han kom for sent til træning i et interview med TV 2.
– Det skyldtes ikke, at jeg havde gjort noget forkert med vilje, eller at jeg havde været ude at feste. Jeg havde simpelthen kigget forkert i klubbens kalender. Vi bruger en app til at holde styr på den slags, og jeg havde ikke helt forstået, hvordan den fungerede, så jeg kom til at se tidspunktet for den efterfølgende uge, fortæller den 20-årige argentiner.